Vedtægter for Boligforeningen Dianalund

KAPITEL I

Navn, hjemsted og formål.

§ 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen Dianalund.

stk. 2. Boligforeningen Dianalund er en videreførelse af Andelsboligforeningen Dianalund, der blev stiftet den 3. juni 1954

Stk. 3. Boligorganisationen har hjemsted i Sorø Kommune

§ 2. Boligorganisationen er organiseret uden medlemsindskud

§ 3. Boligorganisationens kerneaktivitet er at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere støttet boligbyggeri i overensstemmelse med reglerne i lov om almene boliger.

stk. 2. Boligorganisationen kan udover den virksomhed, der er nævnt i stk. 1 udføre aktiviteter, som har en naturlig tilknytning til boligerne og administrationen af disse, eller som er baseret på den viden, boligforeningen har oparbejdet.

                                                  KAPITEL 2


Medlemskab og kapitalforhold

§ 4. Som medlemmer af boligorganisationen anses dennes lejere og enhver, der er opnoteret på organisationens venteliste.                                                       

Stk. 2. Senest ved indgåelse af lejekontrakt skal organisationen udlevere et eksemplar af organisationens vedtægter til det pågældende medlem.

§ 5. Hvis boligorganisationen er organiseret med medlemsindskud, indskyder hvert medlem ved indgåelse af lejekontrakt et medlemsindskud, som ingår i organisationens formue som ansvarlig kapital. Indskuddet forrentes ikke. Generalforsamlingen kan beslutte fremtidige ændringer i indskuddets størrelse.

Stk. 2. Medlemmer hæfter kun med det betalte medlemsindskud.

Stk. 3. Et medlem kan ikke modregne sin forpligtigelse til at betale medlemsindskud med fordringer på organisationen.

Stk. 4. Overgår retten til en bolig til en anden person efter reglerne i §§ 70 - 75 i Lov om almene boliger (almenlejeloven), indtræder den nye lejer i retten til medlemsindskuddet.

§ 5. Når et medlemskab ophører, tilbagebetales medlemsindskuddet efter stk. 4 og hvis den ansvarlige kapital, der udgøres af medlemsindskuddet, er i behold.

                                                KAPITEL III

                                    Boligforeningens ledelse

                                        Generalforsamlingen


§ 6. Medlemmerne er boligorganisationens øverste myndighed og udøver denne myndighed gennem generalforsamlingen.

Stk. 2. Generalforsamlingen træffer beslutning om:

1) Hvorvidt organisationen helt eller delvis skal administreres af en forretnings-fører, herunder af en almen administrationsorganisation.                                    

2) Valg revisor

3) Organisationens byggepolitik

4) Grundkøb

5) Iværksættelse af nyt byggeri

6) Erhvervelse eller salg af organisationens ejendomme

7) Væsentlige forandringer af organisationens ejendomme

8) Ændring af vedtægterne

stk. 3. Generalforsamlingen godkender boligorganisationens vedtægter, årsregnskab og beretning.

 
Stk. 4. Generalforsamlingen godkender endvidere afdelingernes regnskaber og træffer beslutning om følgende forhold vedrørende afdelingerne:

  1.    Erhvervelse eller salg af afdelingernes ejendomme.
  2.    Væsentlig forandring af afdelingernes ejendomme.
  3.    Grundkøb.
  4.    Iværksættelse af nyt byggeri.
  5.    Nedlæggelse af en afdeling.
  6.    Fælles afdelingsmøde og fælles afdelingsbestyrelse for flere afdelinger    jf. § 18, stk. 2.




Stk. 5. Generalforsamlingen kan beslutte at delegere kompetencen på et eller flere af de i stk. 4 nævnte områder til boligorganisationens bestyrelse.

Stk. 6. Generalforsamlingen kan til enhver tid beslutte, at en kompetence, der udøves af boligorganisationens bestyrelse, skal udøves af generalforsamlingen.

§ 7. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden 6 måneder efter regnskabsårets afslutning ordinær generalforsamling. Dagsordenen for generalforsamlingen skal omfatte følgende punkter:

  1.    Valg af dirigent
  2.    Aflæggelse af bestyrelsens årsberetning, herunder om forretnings-førelsen, for det senest forløbne år.
  3.    Endelig godkendelse af boligorganisationens og afdelingernes  årsregnskab med tilhørende revisionsberetning samt forelæggelse af       budget.
  4.    Behandling af eventuelle indkomne forslag.
  5.    Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
  6.    Valg af revisor.
  7.    Eventuelt.




Stk. 2. Den ordinære generalforsamling træffer beslutning om, hvorvidt generalforsamlingen eller bestyrelsen vælger formand og næstformand for bestyrelsen.

§ 8. Den ordinære generalforsamling skal afholdes i Sorø kommune og indkaldes af bestyrelsen med mindst 4 ugers varsel ved skrivelse til boligorganisationens boliglejere samt bekendtgørelse i en lokalt dækkende annonceavis. Indkaldelsen skal angive tid og sted for generalforsamlingen samt dagsorden.

Stk. 2. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder anledning til det, når en tidligere generalforsamling har besluttet det, eller når mindst 25 % af boligorganisationens boliglejere skriftlig anmoder om at få et angivet emne behandlet. I sidstnævnte tilfælde afholdes generalforsamlingen senest 3 uger efter, at anmodningen herom er modtaget. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal ske med mindst 2 ugers varsel. Indkaldelsen skal angive tid og sted for generalforsamlingen samt dagsorden. Når ekstraordinær generalforsamling har været afholdt, kan en ny ekstraordinær generalforsamling om samme emne først finde sted efter afholdelse af den ordinære generalforsamling, jf. dog § 11, stk. 4, 5.pkt.

§ 9. Adgang til generalforsamlingen har medlemmer af boligorganisationen disses myndige husstandsmedlemmer. Medlemmer af organisationsbestlyrelsen, foreningens forretningsfører og revisor har ligeledes adgang til generalforsamlingen. I indkaldelsen kan adgang betinges af, at der løses adgangskort på boligorganisationens kontor i Dianalund senest 2 åbningsdage før generalforsamlingen. Generalforsamlingen kan frit vælge dirigent blandt alle tilstedeværende, som vil påtage sig hvervet.

Stk. 2. Enhver. der efter stk. 1 har adgang til generalforsamlingen, har ret til at tage ordet. Enhver, der efter stk. 1 har adgang til generalforsamlingen, har ret til at få et angivet emne behandlet af generalforsamlingen. Forslag, der ønskes optget på dagsordenen for den ordinære generalforsamling, skal være indsendt til bestyrelsen senest 2 uger før generalforsamlingen. Forslag skal gøres tilgængelige for alle organisationens lejere senest 1 uge før generalforsamlingen.

Stk. 3. Stemmeret har kun boligorganisationens boliglejere og disses myndige husstandsmedlemmer. Hver husstand har 2 stemmer uanset husstandens størrelse.



§ 10. Beslutning træffes af de tilstedeværende stemmeberettigede ved almindeligt stemmeflertal. Når 1/3 af de tilstedeværende stemmeberettigede forlanger det, skal afstemningen være skriftlig. Ved personvalg, hvor der er flere kandidater, skal der foretages skriftlig afstemning. Forslag om ændring af vedtægterne eller opløsning af boligorganisationen kan kun vedtages, hvis halvdelen af de stemmeberettigede er mødt, og 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget. Er mindre end halvdelen mødt, men mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget, indkaldes til en ny generalforsamling, der skal afholdes inden 2 uger efter den første generalforsamling. På denne kan forslaget - uanset antallet af fremmødte stemmeberettigede - vedtages, hvis 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget.

Stk. 2. I en protokol optages et referat af forhandlingerne. Referatet underskrives af dirigenten og formanden for organisationsbestyrelsen. En udskrift af protokollen skal gøre tilgængelig for orgnisationens lejere senest 6 uger efter generalforsamlingens afholdelse.

                                                 Bestyrelsen

§ 11. Bestyrelsen består af 5 medlemmer, inklusive formanden. Generalforsamlingen vælger de 5 medlemmer til bestyrelsen blandt boligorganisationens boliglejere og disses myndige husstandsmedlemmer.  Samtig med valg af medlemmer vælges mindst 2 suppleanter for disse.

Stk. 2. Bestyrelsen skal bestå af et ulige antal medlemmer. Formanden eller næstformanden skal være beboer i organisationen.

Stk. 3. Medlem af bestyrelsen kan ikke være:

  1.    Borgmesteren i den tilsynsførende kommune.
  2.    Formanden for det udvalg, hvortil tilsynet med almene boligorganisationer i kommunen er henlagt.
  3.    Ansatte i den del af den kommunale forvaltning, der udøver tilsynet med de almene boligorganisationer i kommunen.


stk. 4. Hvert andet år afgår formanden. Af bestyrelsens øvrige medlemmer afgår halvdelen hvert år. Afgangordenen bestemmes for samtlige valgte  medlemmer ved lodtrækning og ellers ved den rækkefølge, som medlemmerne er valgt i. Genvalg kan finde sted. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid afsættes af den, der har valgt eller upeget den pågældende. 
 
Stk. 5. Afgår et bestyrelsesmedlem valgt af generalforsamlingen, indtræder en af de valgte suppleanter. Findes der ingen suppleanter, indkalder bestyrelsen til ekstraordinær generalforsamling til valg af bestyrelsesmedlem op suppleanter. Findes ingen suppleant, retter bestyrelsen henvendelse til den, der er valgt eller det pågældende bestyrelsesmedlem, med henblik på valg af nyt bestyrelsesmedlem og suppleant.

Stk. 6. Afgår et bestyrelsesmedlem indtræder suppleanten og fungere for dette medlem, indtil dennes valgperiode er udløbet.

Stk. 7. Ved en forretningsorden træffer bestyrelsen nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv.

§ 12. Bestyrlsen har den overordnede ledelse af boligorganisationen og dens afdelinger. Bestyrelsen er ansvarlig for driften, herunderr for at udlejning, budgetlægning, regnskabsaflæggelse, lejefastsættelse og den daglige administration sker i overensstemmelse med de herfor gældende regler. Bestyrelsen er desuden ansvarlig for at udarbejde og indsende dokumentationsmateriale til brug for styringsdialogen med kommunalbestyrelsen til kommunalbestyrelsen.

stk. 2. Hvert år godkender bestyrelsen årsregnskaber for boligorganisationen og for dens enkelte afdelinger efter forudgående godkendelse af afdelingsbestyrelsen og eventuelt afdelingsmødet jf. § 14, stk. 4. Herudover foretager bestyrelsen inden regnskabsårets udløb den endelige godkendelse af afdelingernes budgetter for det følgende regnskabsår efter forudgående godkendelse på de ordinære afdelingsmøder, jfr. § 14, stk. 1. Endelig vedtager bestyrelsen hver år inden regnskabsårets udløb budget for boligorganisationen.

stk. 3. Som leder af den daglige drift kan bestyrelsen ansætte en forretningsfører eller direktør. Det bestemmes ved forretningsordenen, hvorvidt nødvendig medhjælp for forretningsføreren/ direktøren kan antages af denne eller skal ansættes af bestyrelsen.

Stk. 4. Organisationen og dens enkelte afdelinger forpligtes ved underskrift enten af den samlede bestyrelse eller af to bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være bestyrelsens formand eller næstformand, i forening med forretningsføreren, hvis en sådan er ansat. Organisationens bestyrelse kan meddele et forretningsfører, herunder en almen administrationsorganisation,  fuldmagt til at forpligte organisationen og de enkelte afdelinger.

§ 13. Bestyrelsesmøde indkaldes af formanden eller - i dennes fravær-  af næstformanden når der skønnes at være behov herfor, samt når 2 medlemmer af bestyrelsen anmoder herom. Hvis forretningsfører er ansat, deltager denne i mødet, dog uden stemmeret. Dagsorden for bestyrelsesmødet gøres tilgængelig for boligorganisationens lejere samtidig med, at der indkaldes til mødet eller kort tid derefter.

Stk. 2. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når formanden eller næstformanden og yderligere mindst 2 medlemmer er til stede.

Stk. 3. Beslutning træffes af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer ved almindeligt stemmeflertal. Står stemmerne lige, går formandens, eller i dennes fravær næstformandens, stemme udslaget.

Stk. 4. I en protokol optages en kort beretning om forhandlingerne. Beretningen underskrives af de bestyrelsesmedlemmer, der har deltaget i mødet. En udskrift af protokollen skal gøres tilgængelig for organisationens lejere senest 4 uger efter mødets afholdelse.

                                                    KAPITEL 4

                                            Afdelingens ledelse

§ 14. Hvert år afholdes inden 3 måneder før næste regnskabsårs begyndelse ordinært, obligatorisk afdelingsmøde i hver afdeling. I en ny afdeling holdes afdelingsmødet første gang inden 6 måneder, efter indflytning har fundet sted. Det påhviler boligorganisationens bestyrelse at indkalde til det første afdelingsmøde. De følgende afdelingsmøder indkaldes af afdelingens bestyrelse. Indkaldelsen skal ske med mindst 4 ugers varsel ved brev til samtlige husstande i afdelingen. Indkaldelsen skal angive tid og sted for afdelingsmødet og dagsorden.

stk. 2. Dagsorden skal, jfr. dog stk. 4, omfatte følgende punkter:

  1.    Valg af dirigent
  2.    Fremlæggelse af beretning for perioden siden sidste møde samtgodkendelse af afdelingens driftsbudget for det kommende år.
  3.    Behandling af eventuelt indkomne forslag.
  4.    Valg af medlemmer af afdelingsbestyrelsen og suppleanter.
  5.    Eventuelt.




Stk. 3. Fremsætter mindst 1/3 af afdelingsmødets stemmeberettigede deltagere krav herom, skal godkendelse af afdelingens driftsbudget ske ved urafstemning blandt afdelingens boliglejere efter reglerne i § 16, stk. 4.

Stk. 4. Afdelingsmødet kan beslutte, at årsregnskabet skal forelægges afdelingsmødet til godkendelse. Er dette tilfældet, skal der inden 5 måneder efter regnskabsårets afslutning afholdes yderligere et ordinært afdelingsmøde i den pågældende afdeling (regnskabsmødet). Afdelingsmødet træffer i sådanne tilfælde tillige beslutning om, på hvilke af de to ordinære afdelingsmøder valg af afdelingsbestyrelse skal finde sted (valgmødet). Afholdes der to ordinære afdelingsmøder, sker fremlæggelse af årsberetning på regnskabsmødet.

Stk. 5. Afdelingsmødet træffer beslutning om afdelingsbestyrelsens størrelse. Afdelingsbestyrelsen skal bestå af et ulige antal medlemmer. Valgbare som medlemmer til afdelingsbestyrelsen er boliglejere i afdelingen og disses myndige husstandsmedlemmer.

Stk. 6., Det afdelingsmøde, hvor der vælges bestyrelsesmedlemmer, beslutter, om afdelingsmødet eller afdelingsbestyrelsen vælger formand for afdelingsbestyrelsen.

Stk. 7. Ekstraordinært afdelingsmøde afholdes, når afdelingsbestyrelsen finder anledning til det, eller når mindst 25 % af husstandene i afdelingen ønsker et angivet emne behandlet, eller når der på et tidligere tidspunkt er truffet beslutning herom, eller når boligorganisationens bestyrelse anmoder afdelingsbestyrelsen herom. Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde skal ske med mindst 2 ugers varsel. Indkaldelsen skal angive tid og sted for afdelingsmødet samt dagsorden. Efterkommer afdelingsbestyrelsen ikke inden 2 uger en anmodning om indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde, foretages indkaldelsen af boligorganisationens bestyrelse. Når ekstraordinært afdelingsmøde har været afholdt, kan nyt ekstraordinært afdelingsmøde om samme emne først finde sted efter afholdelse af ordinært, obligatorisk afdelingsmøde, jf. dog § 18, stk. 3, 5.pkt.

§ 15. Budget for det kommende år for vedkommende afdeling udsendes til samtlige husstande i afdelingen senest 1 uge forud for det ordinære, obligatoriske afdelingsmøde. Afholdes der ikke regnskabsmøde, jfr. § 14, stk. 4, udsendes endvidere det sidst godkendte årsregnskab.

Stk. 2. Har afdelingsmødet besluttet, jfr.§ 14, stk. 4, at afdelingens regnskab skal forelægges afdelingsmødet til godkendelse, udsendes regnskabet for vedkommende afdeling til samtlige husstande i afdelingen senest 1 uge forud for det ordinære afdelingsmøde, hvor regnskabet skal godkendes.

Stk. 3. Er der udarbejdet skriftlig årsberetning, skal denne ligeledes udsendes til samtlige husstande i afdelingen senest 1 uge forud for afdelingsmødet.

§ 16. Adgang til afdelingsmødet og stemmeret på dette har afdelingens boliglejere, disses myndige husstandsmedlemme. Hver husstand har 2 stemmer uanset husstandens størrelse.

stk. 2. Adgang har tillige boligorganisationens ledelse og repræsentanter for denne. Afdelingsmødet kan beslutte, at andre deltager i mødet.Organisationens ledelse kan beslutte, at andre kan deltage i mødet. De personer, der er nævnt i 1.-3. punkt., har ikke stemmeret.

Stk. 3. Enhver, der ifølge stk. 1, og 2,, har adgang til afdelingsmødet, har ret til at tage ordet. Enhver der ifølge stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt. har adgang til afdelingsmødet, har ret til at få et angivet emne behandlet på mødet. Forslag, er ønskes behandlet på det ordinære afdelingsmøde, skal være afdelingsbestyrelsen i hænde senest 2 uger før mødet. Forslag bekendtgøres for afdelingens lejere senest 1 uge før mødet.

Stk. 4. Afdelingsmødets beslutninger træffers på grundlag af almindeligt stemmeflertal blandt tilstedeværende stemmeberettigede. Afdelingsmødet kan beslutte, at den endelige afgørelse af emner, der er til behandling på afdelingsmødet, skal træffes ved efterfølgende urafstemning blandt afdelingens lejere, hvor hver husstand ligeledes har 2 stemmer uanset husstandens størrelse. Når et forslag har været undergivet urafstemning, kan ny urafstemning om samme forslag først finde sted efter afholdelse af ordinært, obligatorisk afdelingsmøde.

Stk. 5  I en protokol optages et kort referat af forhandlingerne. Referratet underskrives af dirigenten og formanden for afdelingsbestyrelsen.  En udskrift af protokokken skal gøres tilgængelig for afdelingens lejere senest 4 uger efter mødets afholdelse.

§ 17. Afdelingsbestyrelsen godkender driftsbudget og årsregnskab for afdelingen. Afdelingsbestyrelsen har til brug herfor ret til at se ethvert bilag vedrørende afdelingens budget og regnskab.

stk. 2. Afdelingsbestyrelsen forelægger driftsbudget for afdelingen til godkendelse.

stk. 3. Afdelingsbestyrelsen forlægger de overordnede rammer for iværksættelse af arbejder og aktiviteter i afdelingen for afdelingsmødet til godkendelse, forinden disse iværksættes. Afdelingsmødet kan herunder træffe beslutning om iværksættelse af forebyggende arbejder rettet mod boligområ¨det og de enkelte beboere med henblik på at styrke det sociale liv og netværk i boligområdet, hvis afdelingsmødet samtidig tiltræder den nødvendige lejeforhøjelse.

stk. 4. Medfører et arbejde eller en aktivitet en lejeforhøjelse, der overstiger 15 % af den gældende årsleje, skal godkendelse ske ved urafstemning blandt afdelingens boliglejere, hvis mindst 25 % af afdelingsmødets stemmeberettigede deltagere fremsætter krav herom.

stk. 5. Udførelsen af kollektive anlæg, som bliver fælles for flere afdelinger, kan gennemføres efter forudgående godkendelse på afdelingsmøder i de respektive afdelinger.

stk. 6. Afdelingsmødet fastsætter en husorden og vælger vedligeholdelsesordning for afdelingen.

stk. 7. Afdelingsmødet kan beslutte at uddeligere afdelingsbestyrelsens og afdelingsmødets kompetence på en række områder til en eller flere beboergrupper.

§ 18. Er der i en afdeling ikke valgt afdelingsbestyrelse, eller har en afdelingsbestyrelse nedlagt sit hverv, uden at en ny afdelingsbestyrelse er valgt, varetager boligorganisationens bestyrelse de funktioner, der er henlagt til afdelingsbestyrelsen. Består afdelingen udelukkende af ældreboliger, der bebos af svage og plejekrævende ældre, kan kommunalbestyrelsen dog beslutte, at afdelingsbestyrelsen udpeges af kommunalbestyrelsen blandt beboere, pårørende eller andre, der vil kunne varetage beboernes interesse.

Stk. 2. Generalforsamlingen kan efter forudgående godkendelse på afdelingsmøder i de respektive afdelinger bestemme, at 2 eller flere afdelinger, som udgør en samlet bebyggelse med fælles varmeforsyning, kollektive anlæg eller lignende, skal anses for én afdeling med hensyn til beboernes beføjelser, således at afdelingerne skal have fælles afdelingsmøder og fælles afdelingsbestyrelse.

Stk. 3. Hvert andert år afgår afdelingsbestyrelsens formand. Af afdelingsbestyrelsens øvrige medlemmer afgår halvdelen hvert år. Afgangsorden bestemmes for samtlig valgte medlemmer ved lodtrækning og ellers ved den rækkefølge, som medlemmerne er valgt i. Genvalg kan finde sted. Et afdelingsbestyrelsesmedlem kan til enhver tid afsættes af afdelingsmødet.

stk. 4. Afdelingsbestyrelsen kan i en forretningsorden træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv. Indeholder forretningsordenen ikke bestemmelser om beboernes ret til at gøre sig bekendt med dagsordenen og referat af afdelingsbestyrelsens møder, eller findes der ingen forretningsorden, skal afgdelingsbestyrelsen sørge for, at dagsordenen for afdelingsbestyrelsens møder gøres tilgængelige for afdelingens beboere samtidig med, at der indkaldes til mødet eller kort tid derefter. Afdelingsbestyrelsen skal ligeledes sørge for, at der udarbejdes referat af møderne, og at disse referater gøres tilgængelige for afdelingens beboere senest 4 uger efter mødets afholdelse.

stk. 5. Organisationens ledelse skal yde afdelingsbestyrelsen nødvendig bistand i forbindelse med udøvelsen af dennes funktioner.

stk. 6. Organisationens ledelse skal orientere afdelingsbestyrelsen om ledelsens ansættelse og afskedigelse af ejendomsfunktionærer.

stk. 7. Afdelingsbestyrelsen påser, at der er god orden i afdelingen. Eventuel påtalge sker til organisationens ledelse.

stk. 8. Afdelingen afholder rimelige udgifter i forbindelse med afdelingsbestyrelsens arbejde. Hvervet som medlem af afdelingsbestyrelsen er ulønnet.

                                                   KAPITEL 5


                                               Valg af revisor.


§ 19. Boligorganisationen og dens afdelingers regnskaber revideres af en godkendt revisor, der vælges på generalforsamlingen. Revisor afgår hver år, medmindre vedkommende genvælges.



                                                   KAPITEL 6


                                                 Årsregnskab

§ 20. Regnskabsåret for boligorganisationen og dens afdelinger er kalenderåret.

Stk. 2. Årsregnskabet består af særskilte regnskaber for organisationen og dens enkelte afdelinger.

§ 21. Hvis der er ansat forretningsfører, forelægger denne udkast til årsregnskab for bestyrelsen.

Stk. 2. Det godkendt regnskab underskrives af bestyrelsen og påtegnes af revisor. Er forretningsfører ansat, underskriver denne også regnskabet.

§ 22. Det godkendte årsregnskab samt genpart heraf skal sammen med bestyrelsens årsberetning, revisors beretning og udskrift af revisionsprotokol indsendes til kommunalbestyrelsen til gennemgang og fremlæggelse senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. Regnskabsmaterialet indsendes foreløbig til Landsbyggefonden inden 5 måneder efter regnskabets afslutning med mulighed for rettelser inden for yderligere 1 måned.

                                                       KAPITEL 7

                                                     Likvidation


§ 23. Likvidation af organisationen eller dens afdelinger finder sted efter de regler, der er fastsat herom for almene boligorganisationer.

§ 24. Bestyrelsen er bemyndiget til at foretage de ændringer i eller tilføjelser til vedtægterne, som måtte blive forlangt af den minister hvis ressort, almene boliger hører. Hvis ændringer foretages, udsendes meddelelse til foreningens bolighavende medlemmer om de foretagne ændringer.

Skt. 2. Disse vedtægter suppleres med reglerne i lov om almene boliger m.v og De bestemmelser, der er fastsat i medfør heraf.

Vedtaget på boligorganisationens ekstraordinære generalforsamling den 26. maj 2014.

(signeret)Karl Westi - formand (signeret) Svend Nielsen - dirigent

Trufne beslutninger:

    * Formanden vælges af generalforsamlingen.(Besluttet 29. april 1996)
    * Generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til at træffe beslutninger om Grundkøb, iværksættelse af nyt byggeri og fælles afdelingsmøder for flere afdelinger. (Besluttet 26. april 2000)


 

Boligforeningen Dianalund, Karsholtevej 53, 4293 Dianalund. Kontakt information: Tlf. 58 26 40 71, Fax 58 26 47 22, E-mail: abd(a)abdianalund.dk

Webto.dk